En våddragt er noget af det vigtigste udstyr for enhver vandsportsudøver. Neoprenet, den er lavet af, er fuldt af små lukkede luftbobler, og det er dem, der står for det meste af isoleringen. En våddragt lukker også et tyndt lag vand ind, som kroppen varmer op, så en tætsiddende pasform betyder meget: den forhindrer, at det opvarmede vand skylles ud og erstattes af koldt.En termisk foring lægger endnu et isolerende lag ind mod huden.
Det betyder ikke, at du ikke også vil have en let våddragt om sommeren. Selv når det er varmt i luften, mister du hurtigt kropsvarme i køligt vand, så det er vigtigt at have noget på, der holder kroppen varm. Ud over at holde din kropstemperatur oppe beskytter det ekstra lag dig mod skrammer, blå mærker, kuldegrader i vinden og skadelig UV-stråling. Luftboblerne i neoprenet giver dig desuden lidt ekstra opdrift.
Det kan være svært at finde ud af, hvilke egenskaber der passer til dig, og at vælge mellem så mange muligheder, især hvis det er din første dragt. Heldigvis er det netop vores speciale at finde den rigtige våddragt til folk, så vi har samlet denne enkle guide trin for trin med alt, du har brug for at vide, før du vælger.
De ord, du støder på ved våddragter
Shorty, eller spring suit - korte ærmer, korte ben. En sommerdragt.
Full suit, eller steamer - lange ærmer, lange ben. Det de fleste mener med en våddragt.
Long john - lange ben, ingen ærmer, bruges alene eller under en jakke.
Panel - et enkelt stykke neopren. Flere paneler giver en tættere pasform, men også flere syninger.
Flushing - koldt vand, der skyller gennem dragten og erstatter det varme vand indeni. Netop det, en god pasform forhindrer.
Tykkere neopren er varmere, men også mindre elastisk. Våddragter findes i forskellige kombinationer af tykkelser, målt i millimeter, og de står i beskrivelsen som et, to eller tre tal.
Det første tal er tykkelsen omkring kroppen, hvor du har mest brug for isolering. Tallene efter er tyndere, for det er der, du skal kunne bevæge dig. På en dragt med to tal, for eksempel 3/2mm, dækker det andet tal både arme og ben. På en dragt med tre tal, for eksempel 5/4/3mm, er det andet tal benene og det tredje armene.
Hvad du har brug for afhænger af, hvor (og hvornår!) du skal bruge din våddragt.
Start med at tjekke den gennemsnitlige vandtemperatur på dit foretrukne surfspot på det tidspunkt af året, hvor du regner med at bruge dragten mest, og vælg den mulighed i vores temperaturguide, der passer bedst.
18°C+
14-17°C
11-13°C
8-10°C
< 8°C
1-2mm shorties og sommerdragter
Den tyndeste mulighed, der findes.
Superlet og elastisk, så du får langt mindre trætte arme, når du padler, og meget mindre risiko for at blive overophedet.
God mod kulden i vinden på tidlige sommermorgener, og giver samtidig UV-beskyttelse.
Fås med lange ærmer, korte ærmer eller uden ærmer, og med lange eller korte ben.
Boardshorts med en neoprentop eller rashvest er et alternativ, når det er rigtig varmt.
Du har ikke brug for støvler for varmens skyld under de forhold, men et let par 1-2mm revstøvler beskytter tæerne på stenede strande og rev.
3/2mm heldragt
Vores mest populære type våddragt.
Den mest alsidige løsning på vores breddegrader, god hele sommeren og ind i det tidlige efterår. Skal du bruge den ind i efteråret, så vælg en dragt med blindstitch-syninger frem for flatlock, så der kommer mindre koldt vand ind.
Perfekt til dig, der er ny i vandsport og har brug for en pålidelig allrounder.
3mm omkring kroppen og 2mm på arme og ben.
Fuld dækning, men med masser af bevægelsesfrihed.
Nogle af vores 3/2-dragter har også en termisk foring, så du kan holde ud længere ind i efteråret. Læs mere om foringer.
4/3mm heldragt
Til surf i køligt til koldt vand.
Bedst til at holde dig på vandet gennem efteråret og til at få dig igennem overgangen fra vinter til sommer.
4mm omkring kroppen og 3mm på arme og ben. Den er varmere end en 3/2 og beskytter bedre mod kulden i vinden på en blæsende efterårsdag.
Ved de temperaturer vil du også gerne have støvler og handsker til dragten.
5/4 eller 5/4/3mm heldragt
For alle, der gerne vil surfe vinteren igennem, er det den ideelle vintertykkelse.
5mm omkring kroppen, 4 eller 3mm på arme og ben.
En foring er absolut værd at vælge til og findes på de fleste af vores dragter i mellem- og topklassen.
Støvler og handsker er et must.
En hætte er også en god idé.
6/5mm heldragt
Til dig, der jagter vinterbølger, også langt mod nord.
Lune 6mm neopren omkring kroppen og 5mm på arme og ben, så du sidder godt og varmt i sådan en.
Vær opmærksom på, at en tykkere dragt er lidt mindre elastisk, men det er bedre end at fryse.
Støvler, handsker og hætte er et must under de forhold.
Når du har fundet den bedste mulighed for vandtemperaturen, så se, om noget af nedenstående gælder for dig. Er det tilfældet, kan du overveje at gå et trin op i tykkelse:
Vejret: Blæser det meget, har du brug for en tykkere dragt for at være beskyttet mod kuldegraderne i vinden.
Skiftende årstider: Vandet er varmest i det tidlige efterår, men lufttemperaturen falder samtidig, så du fryser mere, når du er oppe af vandet. Om foråret er vandet koldest, selvom vejret bliver varmere.
Tid i vandet: En kort, aktiv session holder dig meget varmere end en lang, hvor du mest sidder og venter. Skal du være i vandet i to timer, eller bevæger du dig ikke ret meget, så gå en tykkelse op.
Personlig præference: Ved du, at du typisk fryser hurtigere end dine venner, så tøv ikke med at vælge en tykkere våddragt.
Dragter uden neopren og i naturgummi
Traditionelt neopren er et oliebaseret produkt. De fleste mærker tilbyder efterhånden et alternativ af naturgummi, som regel solgt under navnet Yulex, og det er varmt og elastisk nok til, at du næppe ville kunne kende forskel i blinde.
Disse dragter ligger typisk i den dyrere ende af en serie, og alt ovenstående gælder uændret: læs en 4/3mm i naturgummi præcis som du læser en 4/3mm i neopren.
Husk, at en tør våddragt altid føles strammere end en våd, så vælg ikke en størrelse op alene på den baggrund.
Ikke alle mærker bruger den samme størrelsesangivelse, så når du har valgt dragt og kender mærket, er det vigtigt at sammenholde dine mål med den relevante størrelsesguide, som findes på hver produktside. Du kan også sammenligne størrelser fra nogle af vores mest populære mærker.
Er du i tvivl om, hvor stramt dragten skal sidde? Når dragten kommer, og du prøver den, skal den sidde som en ekstra hud. Du skal kunne bøje dig ned og røre tæerne (eller så langt du normalt når!) og have fuld bevægelighed i arme og skuldre. Samtidig må dragten ikke sidde løst nogen steder, for så løber der hele tiden koldt vand igennem den (det kaldes flushing).
Hvad man har under
De fleste har ikke noget under våddragten, eller kun badetøj. En rashvest forhindrer, at neoprenet gnaver i nakken og under armene, og gør dragten lettere at trække på. Om vinteren giver en termisk neoprentop rigtig varme uden at fylde meget. Undgå bomuld, som holder på det kolde vand ind mod kroppen.
3. Hvilken lynlåsløsning passer til mig?
Lynlåsløsningen er den måde, dragten åbner på. Den afgør, hvor let dragten er at få på og af, og hvor meget bevægelsesfrihed du har i overkroppen, for lynlåse strækker sig ikke. Hvilken der passer til dig, handler om at afveje holdbarhed og lethed ved at komme i dragten over for, hvor meget bevægelighed du har brug for over skuldrene. Professionelle atleter vil have maksimal bevægelighed for at kunne presse sig selv til det yderste, mens hyggesurfere og begyndere ofte prioriterer holdbarhed.
Back Zip
Chest Zip
Zip-Free
Back Zip
Den klassiske lynlås, der går lige ned ad ryggen, med en lang snor, så du selv kan lyne op og i uden hjælp fra andre.
Populær på begynderdragter og hos dem, der er nye i surf. En back zip kan også være det bedste valg til bredere personer, fordi hele overdelen åbner op og giver mere plads, når du skal i dragten.
FORDELE: En back zip-dragt er den letteste at få på og af.
ULEMPER: En back zip er den længste type lynlås og kan begrænse strækket over ryg og skuldre, netop der hvor du ofte har mest brug for bevægelighed. Den er også mere udsat for flushing (vand, der kommer ind i dragten), så du kan opleve at blive kølet ned indimellem.
Denne type dragt lukker ved hjælp af tilpassede, overlappende paneler i stedet for en lynlås.
Bruges især på performance- og konkurrencedragter.
FORDELE: Mindst mulig flushing og størst mulig strækevne.
ULEMPER: Ikke så holdbar som dragter med lynlås på grund af det stræk, der kræves, hver gang du tager den på. Det kræver lidt vrikken at komme i, men man lærer det hurtigt.
Syningerne holder ikke bare dragten sammen, de er også de steder på dragten, hvor der oftest opstår problemer:
Vand kommer ind - fordi syning laver små huller i neoprenet, kan det give utætheder afhængigt af metoden.
Bevægelsen begrænses - syninger er den næstmindst elastiske del af en våddragt efter lynlåsen, så færre syninger kan betyde mere stræk, mens flere syninger (og dermed flere separat tilskårne neoprenpaneler) som regel giver en bedre pasform.
Så har du brug for maksimal bevægelighed, eller er du et koldt sted, er det værd at være opmærksom her.
Flatlock
Blindstitch
Taped
Sealed
Flatlock
Ved denne metode lægges kanten af det ene panel hen over det andet, og der sys igennem begge. Det giver den mest slidstærke syning af dem alle med en vis elasticitet, men også mange huller gennem neoprenet, som kan lække. Derfor bruges flatlock-syninger normalt til sommervåddragter.
Blindstitch
Blindstitch findes på vinterdragter og dragter i den dyrere ende, fordi der kommer langt mindre vand ind end ved flatlock, samtidig med at dragten forbliver elastisk. Den står ofte anført som Glued Blind-Stitched eller GBS, fordi panelernes kanter limes sammen ende mod ende, før der sys. Nålen går så kun et stykke ind i neoprenet i stedet for helt igennem, så der ikke er huller hele vejen gennem syningen. Den er meget vandafvisende snarere end helt vandtæt, og derfor får vinterdragter som regel tape eller en liquid seal oveni.
Taped
Her er der lagt elastisk tape på indersiden af syningerne for at gøre dem mere vandtætte og holdbare. Det virker som en ekstra barriere mod vand, der vil ind i dragten. Strategisk tapet betyder, at det kun er lagt på de mest belastede områder, mens fuldt tapet betyder, at hver eneste syning er forstærket.
Sealed
Her hældes flydende gummi hen over syningerne, så de bliver helt vandtætte. På nogle dragter gøres det både på indersiden og ydersiden af syningerne. Du vil også se det omtalt som liquid sealed, fluid sealed eller welded.
Kort sagt: flatlock er fint til en sommerdragt, du kun bruger i varmt vand. Til alt, du skal bruge fra efteråret og frem, bør du som minimum vælge blindstitch, og til vinteren blindstitch plus tape eller en liquid seal.
5. Har jeg brug for en foret våddragt?
Hvad er foring?
Har jeg brug for det?
Hvilken?
En foring er et ekstra isolerende lag på indersiden af en våddragt, som især findes på dragter i mellem- og topklassen. De materialer, der bruges, er stadig elastiske og lette samt vandafvisende og hurtigttørrende, så du ikke ender med tung, gennemblødt fleece ind mod huden.
I takt med udviklingen af våddragter laver de enkelte mærker deres egne lette, stærkt isolerende foringer, der holder bedre på varmen uden at kræve tykkere neopren. Det er en god egenskab, for tyndere neopren giver mere stræk, og surfer du i koldt vand, mærker du virkelig forskel.
Når det er koldt, er en foring et rigtig godt tilvalg: mere varme uden at gå på kompromis med dragtens bevægelighed. Det betyder dog ikke, at du altid ønsker en foring, selvom muligheden er der. Materialerne bliver stadig lettere og mere elastiske, men til surf i varmt vejr har du simpelthen ikke brug for det, og til konkurrencer eller de mere aktive vandsportsgrene bør bevægeligheden vægtes højere end den ekstra isolering, for du holder dig varm nok bare ved at bevæge dig.
Vælger du en foring, er det værd at vide, at det dækkede område varierer fra dragt til dragt. Kort sagt: jo mere du er villig til at betale, jo mere dækning får du, og surfer du jævnligt i vinterbølger, er opgraderingen pengene værd. Nogle dragter har slet ingen foring, for eksempel begynder- og sommerdragter, mens andre er helt forede (1), nogle kun på ben og krop (2), og andre igen har blot et enkelt panel foran (3) for at beskytte kroppen bedre.
Fordi de fleste surfmærker hele tiden fornyer og opdaterer deres design for at skabe lettere, varmere og mere elastiske foringer, er der masser af gode muligheder.
Her er nogle af de muligheder, du kan holde øje med:
Rip Curl E7 Flash Lining
En termisk foring med høj luv, der holder på meget lidt vand, så den både er meget varm i vandet og en af de hurtigst tørrende foringer mellem sessions. Findes i Flashbomb-serien.
Billabong Furnace Graphene
Bruger garner med grafen omkring i stedet for traditionelle hule fibre. Billabong vurderer den som betydeligt lettere og varmere end de fleecefóringer, den erstattede, og den går igen i hele Furnace-serien.
O'Neill TB4 Firewall
Et let termisk lag baseret på grafen, som holder på meget lidt vand og kaster din egen kropsvarme tilbage mod dig. Varmt uden en tyk fleeces fylde, og brugt i Hyperfreak Fire-serien.
Mystic Fox Fleece Lining
Blød og meget varm, med store løkker i stoffet, der giver en foring med høj luv, som holder på meget luft og dermed isolerer ekstra. Sidder som regel på bryst- og rygpaneler frem for i hele dragten.
GUL Boltdry-X
En hurtigttørrende termisk foring, der leder vand væk fra huden og holder en pude af luft ind mod kroppen. Findes i Viper-serien, som regel sammen med GULs tapede syninger.
Prolimit Zodiac 2 Lining
Et hurtigttørrende, isolerende lag, der desuden leder fugt væk fra huden, så du føler dig tør og ekstra varm. Sidder på bryst- og rygpaneler på Fire Steamer.
Xcel Radiant Rebound Lining
Et metallisk lag under tekstilet, der kaster din kropsvarme tilbage mod dig. Bruges på overkroppen i Infiniti-serien.
De gør stort set det samme på lidt forskellige måder, så i praksis handler spørgsmålet mere om, hvor stor en del af dragten der er foret, end om hvis foring det er. Se først på dækningen, og vælg derefter det mærke, hvis pasform passer dig bedst.
6. Hvornår skal jeg bruge tilbehør til våddragten?
Når du har valgt din våddragt, forlænger det rigtige tilbehør den del af året, du kan bruge den, og holder dit udstyr fleksibelt i skiftende vejr.
Tilbehør følger vandtemperaturen, ikke kalenderen. Støvlerne kommer på, når det er for koldt at surfe barfodet, handskerne når hænderne begynder at miste følelsen, og hætten når du er i vintervand. At tilføje dem ét ad gangen forlænger din sæson for langt mindre end at gå op i en tykkere dragt.
Støvler
handsker
Hætter
Støvler
Når temperaturen falder, holder neoprenstøvler tæerne varme. De fås forede og uforede i op til 7mm, så du kan blive længere i vandet.
Tykkelse
Det afhænger af både vand- og lufttemperatur samt af din egen præference, og af hvor hurtigt du fryser. Generelt vælger du det tyndeste par, du kan slippe af sted med, for at få mest mulig bevægelighed og føling. Så snart du synes, det er for koldt at surfe barfodet, er et par 3mm støvler et godt sted at starte. Falder temperaturen yderligere, får du brug for tykkere neopren for at bevare følelsen i tæerne.
Som en grov rettesnor:
3mm: Når det første gang bliver for koldt at surfe barfodet, cirka 13°C og derunder
5mm: Efterår ind i vinter i den sydlige del, cirka 9-13°C
7mm: Dybeste vinter, og for dem der surfer nordpå og længere ude, under cirka 9°C
Støvler om sommeren?
Det handler ikke kun om varme. Nogle steder, hvor stranden er stenet, eller hvor du surfer over rev, er et let par revstøvler din redning. Gummisålen beskytter fødderne mod snitsår, søpindsvin og andet ubehageligt i vandet.
Facon
Vær også opmærksom på støvlens facon. De væsentligste varianter er round-toe og split-toe.
Round-toe støvler ser ud, som man forventer, som et almindeligt par støvler med alle tæer samlet, hvilket generelt holder dem lidt varmere.
Split-toe støvler er lavet, så storetåen sidder adskilt fra de andre, lidt ligesom en luffe til foden. Det giver bedre balance og greb end round-toe støvler, men storetåen kan blive kold, når den sidder alene.
Handsker og luffer er det næste, du tilføjer, når vandet for alvor bliver koldt. Neoprenhandsker fås i flere modeller, både forede og uforede, og i forskellige tykkelser. Her er cirka, hvor hver enkelt hører hjemme.
Tykkelse
Ved valg af tykkelse gælder samme råd som for støvler. Så tyndt som muligt for optimal bevægelse og føling, uden at hænderne bliver kolde. Gå en tykkelse op, hvis du ved, at dine hænder hurtigt bliver kolde.
3mm: Efterår og milde vinterdage i syd.
5mm: Vinter de fleste steder.
5mm luffer: Dybeste vinter, eller hvis dine hænder hurtigt bliver følelsesløse.
Facon
Våddragtshandsker fås som almindelige femfingerhandsker, som trefinger eller endda som luffer.
Luffer er som regel de varmeste, men du ofrer naturligvis lidt fingerfærdighed ved at have fingrene samlet.
Almindelige femfingerhandsker giver dig bedre bevægelighed i fingrene, hvilket er praktisk, hvis du har glemt at sætte din leash fast, før du tog dem på.
Trefingerhandsker (også kaldet lobsterhandsker) giver dig fri brug af tommel- og pegefinger, mens de øvrige tre fingre holdes varme sammen.
Isnende hovedpine, mens du prøver at surfe, er ikke ideelt, men en hætte eller en neoprenhue beskytter hoved og ører mod kold vind og mod vandet.
Neoprenhue
Ideel mellem sæsonerne, når hovedet begynder at fryse, men du endnu ikke har brug for en hel hætte. I kraftigere bølger kan en neoprenhue blive skyllet af hovedet, så en hætte eller hue med lukning under hagen anbefales.
Løs hætte
En nem måde at gøre din dragt vinterklar på. En hætte dækker hele hovedet og slutter til dragtens hals, så der kommer meget lidt vand ned i nakken. Du kan tage den med, når du vil, og lade den blive hjemme, når du ikke har brug for den.
Fastsyet hætte
En hætte, der sidder fast på dragten, så du aldrig glemmer den. Du behøver ikke bekymre dig om at have efterladt den i bilen eller glemt den hjemme, den er der altid. Den forhindrer også vand i at løbe ned i nakken. Den væsentligste ulempe er, at hvis du en dag vil surfe uden hætte, hænger den irriterende bag på dragten.
Ørepropper
År med koldt vand og vind i ørerne kan gøre øregangen smallere, hvad surfere kender som surfer's ear, og hvad der til sidst kræver operation. En hætte hjælper. Et par ventilerede ørepropper til vandsport hjælper mere, lader dig stadig høre og koster meget lidt. De er værd at bruge fra din første kolde session frem for din første smertefulde.
Intet forkorter en våddragts levetid hurtigere end måden, den behandles på mellem sessions, og at gøre det ordentligt tager omkring et minut.
Skyl den i koldt ferskvand efter hver brug, både indvendigt og udvendigt. Salt, klor og sand nedbryder alle neopren.
Tør den med vrangen ud og i skyggen, over en bred bøjle. Direkte sol er det, der gør neopren hårdt og får det til at miste sin elasticitet.
Lad den ikke ligge i en varm bil eller krøllet sammen i en taske natten over. Varme og fugt sammen er det, der får en dragt til at lugte.
Aldrig i vaskemaskine eller tørretumbler. Brug en våddragtsshampoo indimellem, hvis skylning ikke er nok.
Læg den dobbelt over bøjlen i stedet for at hænge den i skuldrene i ugevis, for det trækker dem ud af facon.
Reparationer er bedst at tage tidligt. En lille flænge, eller en syning der begynder at slippe, kan limes med reparationslim til våddragter længe før, det bliver til et hul, der lukker vand ind.
Det burde være alt, du har brug for til at indsnævre valget. Er du stadig i tvivl, så se hele udvalget af våddragter eller kontakt os, så hjælper vi dig med at vælge.
